banner

Peder og Petra Grenes familiefond blev stiftet i 1984 og har til formål at støtte erhvervsfremmende initiativer i Ringkøbing-Skjern kommune.

Peder Grene var direktør i Chr. C. Grene, senere afløst af direktør Poul Grene, der stiftede fonden.

Under støttemuligheder findes beskrivelse af de forskellige tiltag, fonden kan give støtte til.

 

NYHEDER

Grenefonden investerer i Discover Denmark.

Grenefonden har det klare mål at yde støtte til lokale iværksættere i Ringkøbing Skjern kommune. Derfor har bestyrelsen i fonden netop godkendt en investering i Discover Denmark. Discover Denmark tilbyder danske og udenlandske turister en simpel måde at danne sig et overblik over alt fra sommerhusudlejning, butikker, spisesteder til fritidsaktiviteter mv. via en hjemmeside og en app. Discover Denmark er lokalt forankret og har derigennem valgt at tage udgangspunkt i Ringkøbing Skjern Kommune som et af landets førende turistkommuner med over 2.800.000 overnatninger.

Grenefonden ser et stort potentiale i Discover Denmark både i forhold til at skabe lokale arbejdspladser, men også for at udvide servicen til at dække hele Danmark. Det indledende samarbejde med de 4 iværksættere er forløbet godt og vi forventer os derfor meget af samarbejdet med dem. Grenefonden har tegnet anparter så fonden nu ejer 20% af Discover Denmark, dette har gjort det muligt for de fire iværksættere at gå fuldtid på projektet, samt at ansætte to medarbejdere.

Læs mere om Discover Denmark

Se indslag om fondens investering i Discover Denmark på TV Midtvest her

Grenefonden udsteder lån til Flexfarming
Flexfarming vandt pitch konkurrencen i september 2016 som Grenefonden afholdt i samarbejde med Ringkøbing-Skjern erhvervsråd. Flexfarming udvikler en digital platform hvor man kan leje og udleje maskiner. Man kan altså leje alt fra en pladevibrator over en gødningsspreder til en mejetærsker. Flexfarming vandt konkurrencen og har nu fået et opstartslån på 30.000 kr., 15 timers rådgivningspakke fra Skjern Bank, PWC og Thorninger Advokatfirma. Grenefonden ser frem til at følge Flexfarming.

Læs mere om Flexfarming